Copyright © TravelAmerica.dk 2010-2014. Links | Vilkår og betingelser

Share on Facebook
Share on Twitter
Share via e-mail
Share on Delicious
Share on Digg
Share on Google Bookmarks
Share on LiveJournal
Share on Newsvine
Share on Reddit
Share on Stumble Upon

TravelAmerica.dk        British Airways     Hotels.com       Skyscanner.dk        Accorhotels.com     Hotelscombined.com      Booking.com     Agoda.com

Home
Trafik i USA - Amerikanske færdselsregler - Billeje i USA

Færdselsregler

De amerikanske færdselsregler er ikke meget forskellige fra de danske. Vi har alle set de store 6-7-8 sporede motorvej i amerikanske film, men der er ingen grund til at frygte trafikken. Jeg vil sige at trafikken i mange europæiske storbyer er meget mere hektisk. Tag det roligt og følg med trafikken – husk på du er på ferie og tage det som en oplevelse. Dog er der enkelte færdselsregler man skal være opmærksom på. F.eks.:


Fartgrænser

Hastighedsgrænserne kan variere en smule fra stat til stat, men følgende gælder generelt set det meste af USA:

By: 30 miles per hour (48 km/t)
Landevej: 55 miles per hour (88 km/t)
Motorvej: 65-75 miles per hour (105-120 km/t)

Følg den lokale skiltning.

Pas på ved skoler hvor der er børn til stede, her er fartgrænsen 20 miles (32 km/t).

Pas også på ved overhaling af skolebusser.


Mange steder er der ved vejarbejder skiltet med lave fartgrænser som vi kender det fra Danmark. Vær opmærksom på at der skiltes med at der er dobbelt op på bødetaksterne i forbindelse med vejarbejder. Så ned med farten – du er jo på ferie.

Det amerikanske politi er meget opmærksomme på hastighedsbegrænsningerne – så overhold dem. Man vil også hurtigt opdage at amerikanerne køre pænt. Alle overholder stort set hastigheds-begrænsningerne, og det resulterer i at trafikken glider jævnt på de store veje. Da så godt som alle udlejningsbiler har fartpilot, vil jeg anbefale at man bruger denne, så farten bliver konstant.


4 way stop

Særligt i byerne vil man komme frem til vejkryds hvor der er skiltet med ottekantede ”STOP” skilte. Her gælder ganske enkelt fuld stop, som vi kender det fra Danmark.

Under stopskiltet kan der være en lille ekstra færdselstavle med påskriften: ”4 way stop” eller ”all way”. Skiltet betyder at der er fuld stop for alle 4 veje. I praksis betyder det, at man stopper fuldt op ved krydset, og orientere sig i alle retninger. Er der ikke andre biler, ved krydset kan man nu forsætte. Kommer man frem til krydset og der er andre biler, gælder det at den bil der først ankom til krydset, køre først. Men vær sikker på at alle overholder denne regel inden du sætter i gang.


Højre på rød

Den bedste amerikanske færdselsregel er, at man kan dreje til højre for rødt lys.

MEN, selvfølgeligt kun hvis der er fri bane. Dvs. ankommer man til et lyskryds hvor der er rødt lys, stopper man ved stoplinjen og orientere sig, kommer der ikke tværgående trafik, kan man nu dreje til højre, selv om der er rødt lys. Bemærk at der i nogle kryds er skiltet med ”NO TURN ON RED”, og her det meget vigtigt at man holder tilbage indtil man får grønt lys.  


Pas på lastbiler

I modsætning til i Danmark køre lastbilerne i USA stærkt, meget stærkt. Du skal ikke blive overrasket hvis du på en motorvej køre omkring 110 km/t og der så pludselig kommer en kæmpe lastbil og overhaler.

De amerikanske færdselsregler er ikke meget forskellige fra de danske. Vi har alle set de store 6-7-8 sporede motorvej i amerikanske film, men der er ingen grund til at frygte trafikken.

Trafik i USA

Overhaling højre om

Vær opmærksom på at folk mange gange overhaler indenom på de store motorveje. Det er vi ikke så bekendte med fra Danmark, så det gør at man skal være ekstra opmærksom.

Forstil dig en 3 sporet motorvej hvor der ligger en lastbil i midterste bane og fylder. Når man så som dansker overhaler venstre om, skal man passe på når man trækker ind igen, at der ikke er en bilist der lige netop har overhalet højre om, og nu er ved at trække ud i midterste bane.

Husk blinklys ved vognbaneskift som i Danmark.


Rundkørsler

Rundkørsler er et nyt fænomen i USA. Amerikanerne har ikke helt fundet ud af hvordan det fungere, så pas på om folk holder tilbage. Men du vil også komme ud for at amerikanerne holder tilbage i overdreven stil, og venter på rundkørslen er helt fri for biler før de køre ud.  


Kørsel om natten

Lad være med at køre om natten. For det første kan man jo ikke se det landskab man passere, og for det andet kan det være farligt. Hjorte, elge og kvæg er nogle af de dyr man kan risikere at møde på de mørke landeveje. Det kan i øvrigt også være ubehageligt at møde de store lastvogne om natten.


Smil

I tæt bytrafik i de store byer, kan man nogle gange føle at det er svært at skifte vejbane. Men husk på at amerikanerne generelt set, er meget hensynsfulde bilister, og med et god orientering over begge skuldre, samt et smil til medtrafikanten, skal man nok få lov at skifte bane. Jeg vil dog dertil tilføje at man skal passe på med at vinke, pege og give tegn til andre trafikanter – det er USA og man ved aldrig hvem der sidder i den anden bil – og slet ikke hvordan et forkert fingersignal vil blive opfattet – samt konsekvensen af dette.


Politi

Husk på der er politi overalt i USA – også på de øde landevejsstrækninger – og de skal nok opdage hvis man ikke overholder reglerne. Så lad dig ikke friste af, de lange lige strækninger til at prøve udlejningsbilen af.


Skolebusser – overhaling forbudt

Du har sikkert set de karakteristiske gule amerikanske skolebusser i film, og du vil også se dem på din rejse til USA. Man må under ingen omstændigheder overhale en skolebus der holder stille og blinker med advarselslysene. Vær opmærksom på at dette gælder fra begge kørselsretninger. Bliver du stoppet af politiet for at overhale en holdende skolebus, kan bøderne være særdeles store. Det er bedre at holde tilbage én gang for meget end én for lidt.


Parkering

I bilernes land er der naturligvis mange parkeringspladser, og ofte lige uden for døren til butikker og lignende. Men pas på steder hvor der skiltes med at bilen kan blive ”towed” – det vil sige at blive slæbt væk. Det vil ikke være sjovt at skulle til at finde bilen og købe den fri, fordi man har parkeret ulovligt. I større byer kan der være betalingsparkering som vi kender fra Danmark. Dette gælder også ved mange hoteller i f.eks. Los Angels og San Francisco.


Betalingsveje

Betalingsveje kan forekomme nogle steder i USA. Særligt i det østlige USA. Beløbene er dog som oftest små. I mange udlejningsbiler sidder der en form for ”Brobizz” i forruden, som automatisk registrere betalingen. Beløbet bliver så trukket på det kreditkort der blev brugt ved afhentning af bilen.